Rumlig form



Fjederfigurer



Med tanken på hoptimsten fra 60-70érne lavede vi fjederfigurer på familieholdet. Vi snoede selv fjederen af tyk ståltråd og ud fra en papkegle blev der ellers fantaseret, limet med limpistol, beklædt med stof og malet. Det blev meget forskellige og skønne figurer -og et par blev vist lidt glade for hinanden.



Foto



Microworlds



Jeg blev fascineret af en bog en veninde havde købt på Arken med de her fotos af bittesmå menneskefigurer sat i forhold til hverdagsobjekter. Jeg ledte længe for at finde figurerne, og pludselig åbnede der sig en verden for mig, da jeg fandt ud af, at de kom fra modeljernbanebyggernes univers. Så jeg besøgte butikker i København og omegn og bestilte på nettet. I jernbanemodelbyggerunivreset findes ALT det, du også finder IRL. Det var meget fascinerende. Alle figurer købes i sæt. F.eks et sæt vejarbejdere, ambulancefolk, rejsende, familier, renovationsarbejdere osv osv.


Og så var det ellers bare om at sætte dem i forhold – i forhold til omgivelserne/naturen, i forhold til mad og legetøj mm. Det sjove er, hvordan ting man kender fra hverdagen pludselig skifter karakter, når de sættes i forhold til de små menneskefigurer. En lille dåse tomatpuré, for eksempel, bliver en ting, der kræver meget store kræfter og skal åbnes af en mand i kedeldragt



Rumlig form



Ostevoks-dyr



Iagttagelse af udstoppede dyr eller dyr i leksikon… de skulle så omsættes til skulptur. Frundformen blev bygget op af krammet avis med malertape eller et ståltrådsskelet. Arbejdet med de finere former og beklædning foregik med ostevoks. Til sidst skulle der vælges sokkel – gren, klods eller hvad der nu passede til de enkelte dyr…og måske blev der malet baggrund som et miljø/en fortælling bag dyret.



Rumlig form



Rose Eken



Efter at have set en portrætudsendelse med den danske kunstner Rose Eken blev jeg fascineret af ideen om at lave alt, hvad der findes i vores livsverden, i ler. Jeg præsenterede min 5 klasse for ideen og viste dem filmen og nogle af hendes værker i keramik. De var med på ideen og fandt ting derhjemme eller på skolen, de gerne ville prøve at lave i ler. En slags 1:1 projekt af genkendelige ting fra vores verden.